Find årsagen til din tandpine
Har du tandpine eller gener i tandkødet? Smerter i mund- eller kæbeområdet kan genere enormt meget, og det er vigtigt, at du finder årsagen til smerterne, så man kan gøre noget ved det. Der er mange, der kæmper med tandsmerter, så en tur til tandlægen er generelt en god idé. Noget af det, der ofte er årsagen, er parodontose. Nogle steder har du måske også læst om paradontese, der er præcist det samme.
Parodontose er en sygdom i selve dit tandkød, som typisk fører til tandkødsbetændelse, som er med til at give dig dine gener. Det kan blandt andet komme til udtryk ved, at dit tandkød hæver op og bliver betændt. Hvis du sørger for generelt at få lavet et tandeftersyn hos din tandlæge hvert år, vil tandkødslommernes højde blive tjekket, så det kan blive opdaget i tide, hvis der er tegn på begyndende parodontose. Når det kommer til behandling af parodontose, kan du læse mere her.
Hvad kan man gøre ved det?
Så længe parodontose fanges i opløbet, kan det relativt nemt behandles. Du får lavet en tandrensning, hvor der bliver fjernet mulige tandsten og plak, og i nogle tilfælde vil du måske også blive behandlet med let antibiotika, der kan få hævelsen til at falde i tandkødet. Allerede det kan give stor lindring. Hvis du er i en god periode, hvor du er mindre generet, er det vigtigt, at du holder mundhygiejnen ved lige ved blandt andet at børste tænderne godt.
Du vil formentlig få små tandbørster med, der kan nå ind mellem tænderne, hvor din egen tandbørste ikke så godt kan nå, ligesom tandtråd er en af de anbefalinger, der næsten altid følger med. Parodontose kan i værste tilfælde føre til, at tænderne kommer til at sidde løst, så det er vigtigt, at der bliver gjort noget ved det, før det når dertil.