Arne Jacobsen – Dansk design i verdensklasse
De er blevet kaldt en uendelig succeshistorie. Arne Jacobsen stole er uden tvivl en af Danmarks mest berømte designervarer. Fra Syver stolene til Ægget har de overlevet tiden og faktisk kun blevet mere og mere eftertragtet.
Det hele startede i 1950’erne, hvor Arne Jacobsen får stor succes med stolen “Myren”. Oprindeligt designet til Novo Nordisk’ kantine deler den vandene, men der går ikke lang tid, før stolen når bredt ud i befolkningen og bliver solgt til private.
Syveren
I 1955 skaber Arne Jacobsen “Syveren”. Et mere klassisk design i forhold til “Myren” gør Syveren til det bedst sælgende værk nogensinde af den populære designer. Syveren fås i forskellige designs. Du kan f.eks. både få den som kontorstol, men også som barstol. Derudover kan den også købes som en helt almindelig spisebordsstol med eller uden armlæn. Stolen er lavet af bøgetræ, som bliver skovet om vinteren for at opnå den bedste kvalitet. Stolen er til den dag i dag stadig en af de mest efterspurgte stole ikke bare i Danmark, men også i det store udland.
Ægget og Svanen
I 1957 og 1958 blev de to stole, Ægget og Svanen lanceret. I starten var successen til at overse, men som tiden gik blev hypen omkring de to stoledesigns kun større og større. Det kan også ses på prisen, som ikke kun afspejler et kvalitetsprodukt, men også den efterspørgsel, som de to designs er underlagt. Svanen starter f.eks. på en pris på 25.000 kr., mens Ægget koster 41.000 kr. i den billigste udgave. Stolene skriger af originalitet og tidløst design, som har gjort dem til nogle af verdens bedst kendte møbeldesigns. Arne Jacobsen stole er således et ikon for Skandinavisk design.
Arkitekten og designeren
Arne Jakobsen blev født i København i 1902. Han var med til at indføre modernismen i Danmark. Han blev uddannet på Kunstakademiet i København, hvor han senere underviste som professor i bygningskunst. Senere blev han ansat i Stadsarkitektens kontor i København, inden han stiftede sit eget firma. Herfra startede eventyret med både møbeldesigns, men også med store bygningsdesigns. Således stod han bag Nationalbanken og SAS Royal Hotel & Terminal. Ofte var det i forbindelse med et design af en bygning, at Arne Jacobsen designede møbler til. Svanen og Ægget er opstået i forbindelse med opførelsen af SAS-hotellet i 1957 og 1958.
Arne Jacobsen døde i 1971 og nåede faktisk ikke at opleve hvordan efterspørgelsen på hans møbler kun blev større og større. I 1990’erne strømmede der en bølge af interesse for modernistisk møbelkunst, hvilket kun øgede interessen for Arne Jacobsen stole til at stige.