Hent store besparelser på energiregningen med en effektiv varmepumpe

Søger du en varmekilde, der både er et energivenligt og økonomisk fordelagtigt valg? Så kan en varmepumpe være den rette løsning for dig. Faktisk kan du på sigt barbere en gevaldig del af din energiregning, hvis du skifter til en varmepumpe. Læs med her og bliv klogere på de forskellige varmepumper på markedet.

Jordvarmepumpe – udnytter jordens varme

Der findes tre forskellige typer af varmepumper. Den første er en jordvarmepumpe, også kaldet en væske til vand-varmepumpe. Den udnytter varmen i jordens øverste lag og leder den til pumpen inde i boligen via en kølevæskefyldt slange, der er nedgravet i jorden. Det er kølevæsken, der absorberer jordens varme, og den opvarmede væske føres til pumpen.

Et jordvarmeanlæg kan uden problemer fungere som boligens eneste varmekilde. Varmen kan bruges til at opvarme rum via radiatorer eller gulvvarme samt til opvarmning af brugsvand.

Luft til vand-varmepumpe – anvender luftens varme

En luft til vand-varmepumpe udnytter den varme luft, der allerede er i et rum eller udendørs til at lave mere varme. Den fungerer i princippet som jordvarmeanlægget, men varmen udvindes blot fra luften i stedet for jorden.

Pumpen er udstyret med en udedel, der indeholder en blæser, som man kender fra et airconditionanlæg. Udedelen støjer, og derfor bør du vælge så lydsvag en pumpe som muligt, hvis den skal placeres i nærheden af områder, du selv opholder dig i.

Luft til luft-varmepumpe opvarmer boligen via en blæser

Den tredje type er en luft til luft-varmepumpe. Den udnytter varmen i udeluften til at producere varme. Varmen bliver leveret i bygningen via en blæser og altså ikke til radiatorer, gulvvarme eller til opvarmning af brugsvand.

En luft til luft-pumpe bliver ofte benyttet til opvarmning af huse uden et fordelingsanlæg, sommerhuse og andre sekundære bygninger. Nogle gange er det nødvendigt med flere installationer i mindre rum, da varmen kan have vanskeligt ved at fordele sig jævnt med kun en pumpe.

En varmepumpe bruger vedvarende ressourcer

Der er mange gode grunde til at investere i en varmepumpe. En af dem er, at pumpen bruger ressourcer, der ikke sådan lige slipper op. Anlæggene udnytter som nævnt varmen i luften eller jorden til at opvarme din bolig, og selvom de bruger el, er de langt billigere i drift end almindelig elvarme. Faktisk bruger en varmepumpe mellem en tredje- og en fjerdedel af den strøm, som en elradiator bruger til at varme en bolig op.

Ønsker du en varmepumpe, får du kompetent hjælp af DBVVS til at vælge den rette.