Her er reglerne du skal kende om håndtering af mobil under kørslen
Du kender naturligvis til reglen om, at du ikke må benytte din mobil under kørsel i bil. Det kan dog være svært helt at navigere i de mere specifikke nuancer af lovgivningen, hvorfor du her finder en kort beskrivelse af det mest relevante.
Du må gerne benytte teleudstyr hvis det er håndfrit
Faktisk går reglen sådan, at kun håndholdte teleudstyr og kommunikationsapparater er forbudte at bruge under kørslen. Benytter du dig af udstyr som ikke er håndholdt, er der dog stadig regler der skal følges, da det i sidste ende er sikkerheden, som kan være på spil. Således er det for eksempel muligt at benytte elektronikken:
- Sætter du din mobil op som GPS, må du som udgangspunkt ikke taste ting ind undervejs, men det kan være rart at kunne se den i kanten af dit synsfelt. Det kan du for eksempel opnå med en mobilholder til bil. En mobilholder til bil skal placeres praktisk og uden at skærme for udsynet gennem ruden. Desuden må du, hvis mobilen er monteret, godt benytter knapper og display efter nødvendighed.
- Du må gerne benytte din stemme til at navigere i menuen. På den måde kan du afspille musik eller foretage opkald uden at tage blikket fra vejen eller hænder fra rattet. Husk altid at være opmærksom på trafikken og de ting der betyder noget.
- Få desuden gerne andre til at ordne elektronikken, hvis du har passagerer med i køretøjet.
Vær altid på den sikre side
Selvom der er nogle ting, som er tilladte inden for lovgivningen om mobil og teleudstyr i bilen, er det altid vigtigt at tage sig de rette forholdsregler. Kør fornuftigt og vær altid på vagt. Tag desuden ikke chancer, som kan undgås. Jo mindre opmærksomhed din mobil kræver, jo bedre er det for din kørsel og sikkerhed.