Kirken har stadig stor betydning i Danmark

Kirken har ikke den største status alle steder – især ikke i Danmark. Her bliver kirken ofte udskældt, og folk siger igen og igen, at de er imod folkekirken, identificerer sig som ateister og lignende.

Folkekirken handler dog om meget mere end religion. Det er en instans, som har haft hjemme i Danmark i flere århundrede. Kirken er en slags ramme for vores traditionsrige fællesskab – og så er det også et sted for individet, der har noget helt personligt på hjertet eller ikke er bange for at søge hjælp mellem himmel og jord. Kirken kan være et sted, hvor man søger svar på livets store spørgsmål – uanset om man så tror på gud eller ej.

De danske kirker er derfor stadig vigtige i vores kultur – og derfor gør vi selvfølgelig også meget for at bevare dem. Vi bruger mange penge på bl.a. vedligeholdelse både indendørs og udendørs, investering i automatiske og mekaniske klokkespil og så er der jo også altid en præst og en præstegård tilknyttet de danske kirker. Vi har altså besluttet at de danske kirker skal være et sted, hvor vi alle sammen kan komme når som helst.

Kirken og kristendommen hænger dog stadig unægtelig sammen, idet de fleste af os har kontakt med kirken, når vi enten skab døbes, giftes eller begraves med en kirkelig ceremoni. Det er selvfølgelig ikke alle, der vælger det – og vores samfund er jo også beriget med mange andre trosretninger, som foreskriver andet end de klassiske danske traditioner. Kirken, kristendommen og dens fortællinger spiller stadig en stor rolle i den forstand, at den hjælper os med at reflektere og vise næstekærlighed. Det er værdier, som der fortsat vil være behov for, når vores samfund skal fungere i dag.

Kirken er der også for os på festdage – eller når vi har brug for vores eget rum, er sårbare eller må tage afsked med nogle, vi har kær. Kirken er på den måde et sted for alle, og ikke kun nødvendigvis et sted, der er forældet og gammeldags. Der bliver løbende uddannet præster i hele landet, som faktisk gør et stort stykke arbejde og formår at gøre en simpel gudstjeneste, dåb eller vielse både relevant og nutidig.

Kirken er altså en repræsentation af plads, åbenhed, eftertænksomhed og traditioner. Den er grundsten for vores samfund i dag – og denne har plads til os alle, både når vi er stærke, når vi sørger og når vi er glade.