På udkig efter gode waders? Her er alt, du skal vide
Er du vild med lystfiskeri, og holder du dig ikke tilbage fra at bevæge dig ud i vandet? Så er et par waders et must. De beskytter dig fra at blive gennemblødt fra yderst til inderst, og nogle kan hjælpe dig med at holde varmen. I artiklen her dykker vi ned i fordelene og ulemperne ved de forskellige typer af waders på markedet.
PVC-waders – prisvenlige og holdbare, men ikke åndbare
Den første type af waders på markedet er PVC-waders. Fordelene her er, at de er enormt holdbare, 100 % vandtætte og fås i lave prislejer. De er yderst velegnede i alle slags vejrforhold, og de punkterer ganske sjældent.
Dog er de ikke specielt varme, og du skal derfor have ekstra lag fiskeribeklædning på indenunder, hvis du fisker i de kølige måneder. Det vil mindske mobiliteten, som i forvejen ikke er den bedste i typen her, da de er ret tunge at have på.
Hvis du går op i åndbarhed, bør du vælge en anden type end PVC-waders, da de ikke er åndbare. Der kan således opstå fugt, som gør dig kold og våd. Men er du villig til at gå på kompromis med åndbarheden for en fantastisk holdbarhed og en god pris, er denne type et rigtig fornuftigt valg.
Neoprenwaders – god varme og høj mobilitet, men ikke åndbare
Med et par neoprenwaders får du en rigtig god varme. De er nemlig fremstillet i isolerende neopren, hvilket gør dem tykkere og varmere end andre waders. Samtidig er de 100 % vandtætte og tilbyder en glimrende mobilitet. Disse faktorer gør dem velegnede til vinterfiskeri og til fiskeri fra flydering, hvor man ofte holder sine ben meget stille.
Resten af året bliver de dog for varme, hvorfor du her bør investere i en anden type som supplement. Neoprenwaders er heller ikke åndbare.
Åndbare waders – høj komfort og fantastisk åndbarhed, men lav varme
Størstedelen af moderne waders bliver lavet i åndbart materiale. De er 100 % vandtætte og gør sig godt til enhver type fiskeri. Investerer du i et par åndbare waders i god kvalitet, får du en enorm frihed. De føles nemlig meget som at have et par almindelige bukser på. Derudover er de yderst behagelige at fiske i på selv de varmeste dage pga. åndbarheden. Dog er de typisk ikke varme nok til vinterfiskeri, og de er ofte også dyrere i pris.
Find waders og tøj til fiskeri hos Effektlageret og klæd dig på til at blive ét med vandet.