Sådan gør du din varmeregning mindre
I de kolde vintermåneder i Danmark er det en absolut nødvendighed at have varme på. Når minusgraderne først får fat i det danske land, bliver det hurtigt koldt indendørs. At få opvarmet hjemmet er desværre langt fra gratis. For nogle danskere er varmeregningen en stor økonomisk belastning, og med de nuværende sanktioner imod Rusland, bliver varmeregningen næppe mindre.
Du kan desværre ikke selv bestemme prisen på varme til dit hjem. Til gengæld kan du foretage en række justeringer, så du kan udnytte din varme mest muligt. Jo mindre du så skal skrue op for radiatoren, jo flere penge sparer du. I de følgende to afsnit kan du læse mere om, hvad du kan gøre for at minimere din varmeregning.
Tag et kig på din varmekilde
Du kan varme hjemmet op på mange forskellige måder. Det er derfor værd at tjekke, hvor billig din nuværende varmekilde er. En god og billig varmekilde er gennem en pilleovn, hvor du kan fyre med træpiller. Træpiller kan bestilles på internettet, hvor der også findes forskellige størrelser. En god størrelse, der passer til de fleste pilleovne, er træpiller 6 mm.
Små tiltag i hverdagen gør også en forskel
Det er selvfølgelig ikke alle, der blot kan skifte varmekilde. Dette er især problematisk, hvis du bor til leje eller i lejlighed. Der er til gengæld stadigvæk meget, du kan gøre. Du kan eksempelvis udnytte varmen fra din ovn, når du laver mad. I stedet for at starte emhætten med det samme, kan du åbne ovnen, så varmen siver ud i dit hjem. Du kan også investere i et varmetæppe, hvis du ikke har noget imod, at rummet omkring dig er køligt. Derudover er det generelt bedst, hvis du har en lille smule varme på i alle rum i stedet for meget varme i blot et enkelt rum. På den måde bliver varmen mere jævnt fordelt.