Sådan undgår du skader og belastning af kroppen ved kontorarbejde
Mange danskere arbejder i rigtigt mange timer om dagen foran computeren, og derfor er det vigtigt, at din arbejdsplads på kontoret er så optimeret som muligt, så du undgår at belaste og skade din krop. Du kan nemlig sagtens, uden at kunne mærke det lige nu, få arbejdsrelaterede skader, hvis du ikke sidder korrekt med ryggen og bruger hjælpemidler på den rigtige måde.
Brug de korrekte hjælpemidler
Mange mennesker sidder på kontor og arbejder i mange timer på sin computer. Mange af dem bruger en normal traditionel mus med musemåtte, men dette er ofte ikke godt nok til din arm og dit håndled. Mange kan opleve belastninger med deres arm og håndled i form af overstrækninger og musearm. Men disse lidelser kan du både forebygge og lindre ved brug af en rollermouse. Ved at bruge denne, kan dine arme og håndled være i en behagelig stilling, uden at blive overbelastede. En rollermouse følger nemlig håndens form og aflaster både arme og hænder, ved at fordele belastningen over et større område.
Variér positioner og placeringer
Det er ikke sundt for din krop at sidde i den samme stilling hele tiden. Derfor er det en god idé at have en timer, så du kan få varieret dine siddepositioner på kontorstolen. Derudover kan du også sidde på en bold en gang imellem, så du også kan få lidt bevægelse ind i hverdagen. Desuden kan det være en god idé at have et skrivebord, som kan hæves og sænkes, så du dermed kan skifte mellem at stå op og sidde ned ved skrivebordet. Din nakke kan også have rigtigt godt af, at du placerer din computerskærm sådan, at du kigger lige ud på skærmen, i stedet for nedad. Der findes også smarte stativer, som du kan sætte din bærbar på, så dette er ikke kompliceret.