Silversplints – smykke og skinne i ét

En skinne på håndled eller en finger kan være en nødvendighed i forbindelse med en skade, sygdom eller efter en operation, men en skinne er sjældent en æstetisk smuk løsning. Det er der heldigvis råd for.

Med silversplints får du en specialfremstillet sølvskinne, som er lige så effektiv som en almindelig skinne – og lige så smuk som et sølvsmykke.

Derfor er silversplints en god løsning

Silversplints er en skinne, der er lavet i sølv. Målet bag skinnen er at skabe en let og elegant finger- eller håndskinne, der ser smuk ud, samtidig med at fingrene stabiliseres, og håndens greb optimeres. Det er altså et opgør med, at skinner og hjælpemidler skal være klodsede og grimme at se på. Silversplints er alt andet, for de er nemlig smukke og tidløse som det fineste sølvsmykke.

Herhjemme fremstilles silversplints af ergoterapeuter, ortopædingeniører og sølvsmed Griet van Veldhoven. En af de forretninger, der forhandler og tager mål til de populære sølvskinner, er K. C. Pedersen i Hedehusene ved Roskilde.

Når du skal have lavet silversplints, tages der præcise mål af dine fingre, din hånd eller din underarm, alt efter hvor skinnen skal bæres. Herefter fremstilles skinnen i sølv, så den passer perfekt til dig.

En unik og permanent løsning

Silversplints er for dig, der har brug for en permanent løsning i form af en skinne til at stabilisere et eller flere led i fingre, hånd eller håndled f.eks. i forbindelse med arbejdssituationer.

Skinnen er til dig, der lægger vægt på, at ting ikke blot skal være funktionelle, men også gerne må være flotte og personlige. Aldrig har et hjælpemiddel været flottere og mere anvendeligt i hverdagen, så bestil en af de populære silversplints til dig selv.

Søg om tilskud til silversplints

Selv om silversplints er lige så smukke som smykker, er der i virkeligheden tale om et hjælpemiddel. Det betyder, at du kan søge om tilskud til silversplints hos din kommune, hvis skinnen skal bruges ved en kronisk og permanent lidelse.

På K. C. Pedersens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du kan søge om tilskud hos din hjemkommune, ligesom du kan læse mere om, hvordan silversplints kan bruges.

Når du bestiller og får fremstillet skinner gennem K. C. Pedersen, skal du være opmærksom på, at skinnen eller skinnerne ikke kan returneres eller byttes, da der er tale om et unikaprodukt, der er fremstillet specifikt til dig.