Spar op til at rejse i dit sabbatår
Tendensen til at holde et sabbatår efter gymnasietiden er vokset med årene, og i dag hører man nærmest flere unge sige, at de vil holde et sabbatår, end at de vil direkte videre på universitet eller ud på arbejdsmarkedet. Det kan dog koste mange penge at rejse i sabbatåret, så her er nogle opsparingstips.
Arbejd i gymnasietiden
Gymnasiet kan presse de fleste unge med lektier, afleveringer, socialt samspil og samtidig at få skabt tid til bare at slappe af i sit eget selskab. Der er tusinde ting, som man konstant skal have styr på og forholde sig til. Men har du en vision om at holde et sabbatår, hvor du gerne vil rejse meget af tiden, kan du være nødt til også at arbejde, mens du går på gymnasiet.
Det kan være, at du da vil skulle nedprioritere enten lektier eller sociale aktiviteter bare indimellem for at have tiden til dit arbejde, men det skal selvfølgelig helst ikke gå udover din skolegang. Du kan alternativt bruge den første del af dit sabbatår på at arbejde og derefter rejse i det sidste halvår eller holde to sabbatår og bruge det første på at arbejde.
Det kan have mange fordele at arbejde, mens man går på gymnasiet eller studerer. Det kan bl.a. gøre det nemmere at få et job efterfølgende. Det kan du læse en artikel om på Rebild Netavis, hvor du kan læse artikler både fra Rebild og andre områder.
Spild ikke dine penge på småting
”Mange bække små gør en stor å” er et udtryk, der passer præcist ind i sammenhængen med at spare penge. Når du hele tiden køber en masse småting såsom ekstra tyggegummipakker eller små nipsting, du egentlig ikke har brug for, ender du med at bruge ekstremt mange penge på det, som ville have været til større nytte på opsparingskontoen.