Undgå skadedyr i bilen
Vi går koldere tider i møde, og det kan betyde, at vi får besøg af uønskede skadedyr – ikke kun i vores hjem, men faktisk også i motorrummet på vores biler. Skadedyr søger nemlig læ lige der, hvor de kan – og her er vores motorrum faktisk et rart sted for dem at være.
Det er dog langt fra rart for os – og vores biler – at f.eks. mår finder vejen ind i vores motorrum. De efterlader nemlig alt fra knogler fra deres byttedyr til ildelugtende ekstrementer – og så elsker de at gnave i ledninger og slanger, der kan gøre vores biler yderst farlige at færdes i.
Hvis du derfor har en mistanke om, at du har et skadedyr som f.eks. en mår i bilen, så bør du i første omgang booke en tid hos dit lokale autoværksted og få en mekaniker til at kigge på bilen og undersøge den for eventuelle skader.
Hvis du er heldig og endnu ikke har haft besøg af en mår eller andre skadedyr, så er der meget, du kan gøre for at forhindre at få uønsket besøg. Vi har samlet vores bedste tips her.
Den bedste måde at undgå at måren kan finde vejen ind i din bil er ved at have den parkeret i en lukket garage. Det er dog langt fra de fleste, der har adgang til en lukket garage.
Nogle anbefaler, at man smører hjortetakolie i bilens motorrum. Den har nemlig en lugt, som skadedyr som mår ikke bryder sig om og derfor vil søge væk fra. Her skal du dog være opmærksom på, at det er en stærk lugt, som også vil komme til at genere dig og dine passagerer.
Mange sværger i stedet til et ultralydsapparat, som kan tilsluttes til bilen, som f.eks. Gnaversirenen PA33 Auto. Den bruger meget lidt strøm, men udsender en højfrekvent lyd, som stresser skadedyr og sender dem på flugt. Lyden kan ikke høres af hverken mennesker, hunde eller katte, så det er en god løsning uden irritationsmomenter for ejeren af bilen.