Væk cowboydrømmen til live med en riderejse
Mange af os har nok set en westernfilm, hvor en cowboy eller to har stjålet billedet på den ene eller den anden måde.
Jovist, så blev der smurt lidt ekstra på i den filmiske verden, og mens mange nok har følt sig draget til de vilde kontroverser og de farlige våben, så er det at være en rigtig cowboy faktisk utrolig interessant – og det kan du faktisk prøve, hvis du tager på en spændende rideferie.
Cowboyens moderland
Skal man prøve at være cowboy på en ferie, så er der naturligvis kun et sted at prøve det; USA.
Her kan du nemlig opleve det landskab, du kender fra de gamle westernfilm, samtidig med at du prøver den interessante og til tider udfordrende beskæftigelse, det er at være cowboy.
Det kan opleves flere steder i USA, men især Arizona, Colorado og Wyoming giver god mulighed for at opleve, hvordan det egentlig var at være cowboy i de gode gamle dage.
Måske du foretrækker at være cattle driver for en dag eller to? Eller vil du egentlig gerne ’bare’ ride rundt på diverse trails i det spændende landskab? Uanset hvad du foretrækker, så kan du finde prøve det.
Den ultimative oplevelse
Hvis man gerne vil have den ultimative cowboy-oplevelse, så er der heldigvis også råd for det.
Hvert år når kalenderen rammer september skal kvæget nemlig drives tilbage til farme fra deres græsgange over sommeren – og det er en oplevelse, der slår alt andet.
Her arbejder, bor og spiser man som en cowboy gjorde det sidst i 1800-tallet, og det er på mange måder utrolig livsbekræftende og afslappende.
Her kan du også se, hvordan cowboys forsøger at håndtere op mod 1000 kvæg på samme tid, og det sker både i fuld galop med en lasso klar og i et stille og rolig tempo.
Snyd ikke dig selv for en oplevelse udover det sædvanlige, hvor du både oplever den smukkeste natur, og for lov til at opleve livet som den cowboy, vi alle gerne vil være.